Den gode nattesøvn – men hvordan?
Vi kender det alle sammen: klokken er på den forkerte side af midnat, og du sover ikke. Du ligger i din seng og vender og drejer dig, mens minutterne tikker afsted alt for hurtigt. Eller måske falder du fint i søvn, men vågner alt for tidligt og kan ikke falde i søvn igen? Det kan også være, at du egentlig synes, at du sover omkring 7-8 timer, men alligevel føler du dig træt og udmattet, når du vågner? Så læs med her, for jeg vil give dig de 2 vigtigste råd omkring søvn og søvnkvalitet – og hvis du bruger dem, vil du højst sandsynligt komme til at sove bedre!
Råd nummer 1: hjælp din hjerne med at slappe af
De fleste af os har en forventning til vores hjerne om, at vi kan gå direkte fra fuld aktivitet og stimulering, gøre os klar til at gå i seng og derefter falde i søvn og få en god nats søvn. Vi bliver frustrerede, når hjernen og kroppen ikke vil lege med. Faktisk viser forskning, at vi er nødt til at hjælpe hjernen med at komme ned i gear cirka 1 times tid før sengetid. Det er derfor, du sikkert har hørt et råd om ’ingen skærme før sengetid’. TV, tablets og telefoner er nemlig stimulerende for vores hjerner.
Mange mennesker har den rutine, at de slutter deres dag med en eller flere skærme: der bliver slappet af i sofaen til TV-avisen eller Netflix, eller man surfer på de sociale medier. At overveje at skulle undvære skærmen en times tid før sengetid, er for mange en næsten uoverskuelig opgave. Her er et par råd, hvis du vil prøve det af:
- Prøv at vende dine rutiner lidt på hovedet. Hvis du plejer at lave praktiske ting først på aftenen, og slutte af i sofaen med en skærm, så prøv at starte med sofaen og lav de praktiske ting, når hjernen skal geare ned
- Hvis du bor sammen med nogen, kan du prøve at få dem med på eksperimentet. Måske kan I lave noget hyggeligt sammen: spille et spil, lave puslespil eller lytte til lydbog
Råd nummer 2: Hav regelmæssige rutiner når det gælder din søvn
Når det gælder din søvn, så elsker hjernen regelmæssighed. Søvneksperter anbefaler, at du har faste senge-, og stå-op-tider plus minus 1 time. Det vil sige, at du også står nogenlunde op til samme tid i weekenden og ferier. Og at du står op og går i seng på samme tid, selvom du i en periode har søvnbesvær. Det kan være en stor udfordring at tvinge sig selv op, hvis man kun har sovet et par timer. Men du gør kun problemet værre ved at blive liggende. Det kan være godt at tænke stimulerende aktiviteter ind om morgenen og om eftermiddagen, hvis du kan mærke, at du bliver søvnig. Det kan fx være at gå en rask tur, tage et bad, og tænde lyset i din bolig. Typisk forsvinder søvnigheden igen, når ’søvnvinduet’ er lukket.
Hvis du ikke KAN lade være, så kan du tage en kort lur, hvis du overholder følgende: kortere end 20 minutter og før kl. 14. Hvis du overholder dette, slipper du også for den berømte ’hjerne-tåge’ og følelsen af at være groggy i lang tid efter luren.
Jeg vil anbefale, at du afprøver det i 14 dage og derefter evaluerer. De færreste vender tilbage til den måde, de plejede at gøre det på! Jeg ønsker dig god fornøjelse med søvneksperimentet og håber, at du får en god nattesøvn.