Hvad en strikket strømpe lærte mig om mine tankers magt

Jeg ved ikke, hvad du tænker, når du ser billedet af de her strømper. Måske fokuserer du på farverne, detaljerne, de små fejl? Måske får billedet dine egne tanker til at gå i gang, måske strikker du selv, eller måske ønsker du, at du kunne. Det kan også være, at du lige nu bliver forvirret eller irriteret – hvor vil Anja hen med det her?

Jeg lærte at hækle for en del år tilbage, og det er noget, jeg er vendt tilbage til med jævne mellemrum. Jeg har hæklet bamser og krybbespil, tørklæder og pandebånd. Men jeg har altid tænkt, at det var meget sværere at strikke. Især har jeg tænkt, at det at strikke strømper var helt uden for min rækkevidde. Det var noget, jeg faktisk ønskede mig at lære, men: Alle de pinde! Opskrift! Tage ind og ud til hæl! Så mange ting som jeg slet ikke kunne, og som mine tanker fik mig overbevist om, at det var helt umuligt for mig at lære. Jeg vidste egentlig godt, at mine tanker sagde dette til mig, men jeg var samtidig overbevist om, at tankerne var sande, og derfor gjorde jeg aldrig noget for at forsøge at lære at strikke strømper.

På daværende tidspunkt havde jeg en skøn svigermor, som havde stor fornøjelse af at strikke strømper til hele familien. Det var heldigt, for jeg elsker hjemmestrikkede strømper og har tit kolde fødder. Så jeg var den heldige aftager af strømper i forskellige mønstre og farver. Desværre mistede vi min svigermor alt for tidligt for 5 år siden. Efter nogle år begyndte jeg igen at få tanker om selv at videreføre den hyggelige tradition med hjemmestrikkede strømper. Og igen fik jeg med det samme tankerne: ’det er alt for svært!’, ’det kan du ikke’, ’hvor skal man overhovedet starte?’. Og igen forhindrede det mig i overhovedet at gøre forsøget.

Så for et år siden skete der noget. Jeg var gået i gang med den to-årige efteruddannelse i ACT og var begyndt at blive tiltagende bevidst om, hvornår tanker forhindrede mig i at gøre det, jeg ønskede. Jeg opdagede, at jeg ikke havde lyst til, at tankerne skulle forhindre mig i, i det mindste at gøre forsøget. Så i vinterferien tog jeg strømpegarn, strømpepinde og opskrift med på ferie. Lad mig sige med det samme; det var ikke en specielt afslappende oplevelse. Tværtimod var det faktisk anstrengende, svært og lidt stressende. Alligevel blev jeg ved, fordi jeg kunne mærke tilfredsstillelsen ved at gøre noget, jeg havde ønsket at gøre i årevis. Og jeg opdagede, at hvis jeg blev ved med at prøve, så kunne det faktisk lykkes.

Så for dig er det her måske bare billedet af et par strømper, fyldt med små fejl. For mig er det billedet på hvad jeg kan udrette, når jeg bemærker hvilke tanker der forhindrer mig i at forfølge mine drømme, og det er et bevis på, at ting ikke behøver at være behagelige og afslappende for at være værd at gøre. Jeg øver mig stadig i at bemærke, hvornår tankerne er brugbare, og hvornår de ikke er – det er ikke noget, man lærer én gang og så kan man det. Det er en løbende proces, som skal holdes ved lige. Hvad holder dine tanker dig mon fra at gøre, som du egentlig ønsker at gøre?

Læs mere om ACT i bloggen, eller læs om at være opslugt af tanker.