Lær at forstå dine søvnstadier

Du har måske hørt om søvnstadier, og vil gerne forstå de forskellige faser. Måske har du hørt, at søvn ikke bare er den samme søvn altid, men at vi derimod går igennem en række søvnstadier hver eneste nat. Nogle af stadierne er langvarige, andre kortere. De har forskellige formål, men er alle essentielle for en god søvn. 

Nogle mennesker har et motionsur eller en ring, hvor man kan se (eller ‘tracke’) hvor længe, og hvordan man sover, men det kan være svært at forstå, hvad det betyder. Jeg vil med dette blogindlæg gøre dig klogere på søvnens faser og deres effekt, som er relevant, uanset om du tracker din søvn eller ej. 

Vi har grundlæggende to former for søvn, som vi veksler mellem hele natten; REM-søvn (rapid-eye-movement) og NREM-søvn (non-REM). NREM er yderligere inddelt i 4 stadier, hvoraf stadie 1 og 2 er let søvn, og stadie 3 og 4 er dyb søvn. 

REM-søvn fik sit navn, fordi vores øjne bevæger sig hurtigt frem og tilbage inde bag øjenlågene, som var vi vågne. REM-søvnen er blevet kendt som drømmesøvnen, da det er her, vi drømmer livagtigt. Så drømmer du, at du flyver over Paris, og vågner med et sug i maven, så er du nok lige vågnet af REM-søvn. 

Stadie 1 og 2 er som nævnt den lette søvn. Måske du lukker øjnene på sofaen, i hvad du tror er et øjeblik, men nægter at have sovet, når du bliver vækket. Så har du nok sovet i stadie 1 eller 2. I disse stadier vil man nemlig ofte ikke føle, at man har sovet, hvis man bliver vækket. Hvis du tracker din søvn, vil stadie 1 måske blive vist som ‘vågenhed’. Men du vil ofte ikke vide, at du var vågen – fx hvis du vender dig i sengen.

Stadie 3 og 4 er den dybe søvn, her er kroppen helt afslappet, og hjertet slår langsommere. Det er meget svært at vække en person, der er i søvnens stadie 3 eller 4. Man vil føle sig sløv og groggy, hvis man bliver vækket i disse stadier.

Hele søvncyklussen, fra vågen, til let søvn, til dyb søvn og til REM-søvn, tager 90-110 minutter og gentages 4-5 gange hver nat. Tidligt på natten fylder den dybe søvn mest, mens REM-søvnen fylder i den sidste del af søvnen. Det betyder, at hvis du går senere i seng, end hvad du plejer, påvirker det sandsynligvis den dybe søvn. Og hvis du står tidligere op end normalt, påvirker det sandsynligvis REM-søvnen.

Hvad gør de forskellige søvnstadier godt for?

Den dybe søvn er vigtig, da det er her hjernen sorterer alt ikke-væsentlig information fra dagen væk. Det er også gennem den dybe søvn, at vores immunforsvar styrkes. Hvor den dybe søvn sorterer information fra, så sørger REM-søvnen for at vi husker de vigtige ting. REM-søvnen er altså vigtig for vores hukommelse. Den hjælper os med at lagre den nye viden, og de nye minder, vi har fået dagen forinden. Søvn er vigtig for vores fysiske og mentale restitution.

Den lette søvn indtræffer i overgangsperioder mellem vågenhed og dybere søvn eller REM-søvn og er en vigtig del af en sund søvncyklus. At sove er meget vigtigt for vores helbred, og det kan være godt at forstå sine søvnstadier, da det kan motivere til at prioritere sin søvn.

Hvor lang tid, vi bruger i hvert søvnstadie, afhænger især af alder, hvilket fx ses i forhold til den dybe søvn, hvor unge mennesker ofte tilbringer 13-23 % af deres sovende tid, hvilket falder til 5-18 %, når man bliver ældre.

Hvis du gerne vil forbedre din søvn, kan du læse mine tidligere blogindlæg om hvordan du får en god nattesøvn, og gode råd til at sove godt, hvis du har søvnmangel.

Vidste du, at dårlig søvn i de fleste tilfælde kan behandles uden medicin? Udover min uddannelse inden for Acceptance and Commitment Therapy (ACT), så er jeg også uddannet søvnvejleder. Kontakt mig for at høre mere.