Anmeldelse af ‘Gik Einstein til fitness’ af Troels W. Kjær

Bogen er skrevet af læge og hjerneforsker Troels W. Kjær. Han fortæller i indledningen, at han vil give den almindelige læser ‘et samlet overblik over den nyeste viden’ i forhold til, hvordan motion indvirker på hjernen. 

Tidligere har man ment, at motion kun gavnede kroppen, men man har efterhånden undersøgt og fundet ud af, at motion også indvirker på, hvordan hjerne (og sind) har det. Fx er der forskning, der viser, at cardio-træning (fx løb) har en positiv indvirkning på stress, angst og depression. Forskningen viser også, at man kan hæve sin IQ (lidt), og huske bedre, hvis man dyrker jævnlig motion.

Bogen er en fin lille oversigt over forskningen i forhold til motions indvirkning på hjernen. Der er dog en del afsnit med ret hardcore neurobiologi, hvor man skal holde tungen lige i munden, hvis man ikke har forhåndsviden.

Forfatteren gennemgår forskellige forskningsstudier og metaanalyser, men han kommer ikke med endelige konklusioner i forhold til, hvilken type motion der er bedst, eller hvor meget man skal dyrke. Et sted står der 3 gange 30 minutter, hvor man skal nå ca. 80% af sin max puls, et andet studie peger på 52 timer fordelt på 6 måneder. Studier lavet på mennesker (med få mennesker), studier lavet på rotter, og metaanalyser blandes sammen, og det havde været rart, hvis han havde hjulpet læseren med en vurdering af, hvor evidensen er bedst. Jeg havde en forventning om, at man efter endt læsning havde en mere tydelig idé om, hvad man skal gøre, hvis man vil være god ved sin hjerne – også selvom bogen tilkendegiver, at den ikke er en selvhjælpsbog. 

Forfatteren krydrer bogen med forskellige fortællinger, som har med hjernen at gøre, fx da Einsteins hjerne blev stjålet. Som læser sidder jeg tilbage og ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge de fortællinger til. Det er, som om forfatteren eller forlaget var bange for, at bogen blev for videnskabelig og tør (eller for kort?). Men for mig bidrager de til hverken underholdning eller viden.

Forfatteren stiller flere gange spørgsmål i bogen, som ikke bliver besvaret, fx hvor ofte og hvor meget vi skal træne for at opnå en vedvarende positiv effekt på stress. Det er muligt, at man ikke kan besvare spørgsmålene entydigt, men som læser blev det et irritationsmoment, at forfatteren stiller spørgsmål, som han ikke besvarer.  

Vurdering: 2 ud af 5 ‘hjerner’.