Anmeldelse af bogen ‘Måske skulle du snakke med nogen’

Det er efterhånden noget tid siden, at jeg første gang læste romanen “Måske du skulle snakke med nogen” af Lori Gottlieb, men det er én af dem, der bliver hos én. Den er humoristisk, bevægende og ærlig. Det er en af den slags bøger, jeg læser en gang imellem, når der er gået tilstrækkelig lang tid til, at jeg har glemt det meste af handlingen, men kun kan huske stemningen.

I romanen følger man Lori, der er psykolog i Los Angeles. Hun har forskellige klienter i terapi, med meget forskelligartede problematikker, og vi lærer klienterne at kende efterhånden, som Lori gør. Samtidig lider Lori selv af kæmpe kærestesorger og opsøger derfor den lidt sære, cardiganbærende psykolog, Wendell. Lori har lidt svært ved pludselig at være den, der sidder på sofaen i et terapirum, for hun kender jo alle de teknikker som Wendell bruger, hun bruger dem jo selv. 

Med romanen “Måske du skulle snakke med nogen” bliver man mindet om, at ens psykolog også bare er et menneske. Jeg vil anbefale den til alle, der selv går i terapi, har gået eller overvejer at gøre det. Og så vil jeg anbefale andre psykologer og psykoterapeuter at læse den, som formentlig vil føle sig genkendt – og samtidig underholdt.

Den er selvfølgelig lidt amerikaniseret, men jeg synes alligevel godt at den kan give et indblik i en hverdag som klinisk psykolog i Danmark. 

Romanen er letlæselig og perfekt til ferien, men er også fyldt med flerdimensionelle karakterer, der på den ene eller anden måde er havnet skævt i livet. Jeg giver den 5 ud af 6 ‘hjerner’.