Stress
Stress er for mange blevet en almindelig betegnelse for at have travlt. Det er derfor vigtigt at vide, at der findes en hverdagstravlhed, hvor man i en periode har en deadline, eller for mange ting, man skal nå. Og så findes der længerevarende stress eller stressbelastningsreaktion, som er noget helt andet.
Stress er en normal aktivering af kroppens alarmberedskab. Nervesystemet bliver aktiveret, hjertet slår hurtigere, vejrtrækningen bliver hurtigere, og musklerne bliver udvidet.
Der er ikke noget galt med at føle sig stresset i korte perioder (timer og dage) – op til en deadline, eller før en eksamen. Så længe presset aftager igen, så kroppen kan finde tilbage til det normale niveau. Faktisk hjælper stresshormoner os med at præstere bedre – vi kan opleve at tænke hurtigere, skarpere, mere fokuseret.
Men hvis presset ikke forsvinder igennem uger, måneder eller år, kan man få en stressbelastningsreaktion eller “gå ned med stress”. Det er den type stress, jeg vil fortælle om her.
Stresssymptomer
Der er mange forskellige stress-symptomer, og det er meget individuelt, hvilke symptomer man har, når man bliver stresset. Generelt findes der fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer.
De fysiske er for eksempel hjertebanken, svimmelhed, smerter, søvnproblemer og hovedpine.
De psykiske er for eksempel træthed, indre uro og rastløshed, problemer med at huske og ændret humør (irritabel eller angst).
De adfærdsmæssige symptomer er for eksempel søvnløshed, ændret kost og brug af stimulanser (alt fra kaffe og cola til alkohol og stoffer).
Stress påvirker også appetitten og kan give lyst til mere fed mad og søde sager. Eller måske føler man sig slet ikke sulten.
Nogle mennesker begynder at tage medicin for at forsøge at kontrollere symptomerne. Kaffe, cola og energidrikke kan føles som nødvendige for at komme igennem dagen, når man ikke har sovet ordentligt om natten. Eller er vågnet alt for tidligt, og ikke har kunnet falde i søvn igen. Men indholdet af koffein forstærker flere af symptomerne, fx hjertebanken og følelsen af uro og angst.
Hvad kan man selv gøre?
Mange ved det godt, når de har været pressede og stressede igennem for lang tid. Det kan bare være rigtig svært at indse, at man har brug for at gøre noget – og det kan være svært at finde ud af, hvad der skal til. Alle kan blive ramt af stress, uanset køn, alder og uddannelse.
Det er vigtigt at få talt med et menneske, som du stoler på. Fortæl hvordan du har det, og måske kan I sammen finde ud af, hvilke elementer i dit liv, som er med til at stresse dig. Ofte er der flere ting. Når man er stresset, mister man ofte overblikket, og der kan andre hjælpe dig med at se problemerne udefra.
Hvis du er presset på arbejdet, er det en god idé at tale med en leder, som du stoler på. Få hjælp til at prioritere opgaverne – det kan også være godt at skrive ned, hvad du skal huske på arbejdet.
Derhjemme skal du også øve dig i at prioritere. Måske kan andre hjælpe med at ordne de praktiske ting, og måske skal du i en periode skære ned på arrangementer. Når man er stresset, nedprioriterer man ofte sig selv. Det er en god idé at finde nogle ting, som du godt kan lide at gøre. Og så tage dig tid til at gøre det. Det er vigtigt i forhold til at få det bedre.
Hvornår skal du søge hjælp?
Hvis du i en periode selv har forsøgt at få det bedre, men ikke synes, at det virker, så kan det være en idé at få professionel hjælp. Mange starter med at gå til deres egen læge, også for at være sikre på, at symptomerne ikke skyldes fysisk sygdom. Du kan også starte med at teste dig selv, om du er stresset.
En psykolog kan hjælpe dig med at finde ud af, hvorfor du er stresset, og hvad du konkret kan gøre ved det.
Hvis du har brug for psykologhjælp, kan du se mere om mig, og hvordan jeg arbejder her.