Gode råd til dig, der lige har fået hjernerystelse
De fleste med hjernerystelse, som jeg ser i min klinik, har længerevarende følger efter en hjernerystelse. Men jeg får også henvendelser fra mennesker, der for nylig har fået hjernerystelse, og som har brug for nogle gode råd. Dette blogindlæg er til alle jer. Det er selvfølgelig vigtigt at vide, at rådene her ikke erstatter kontakt til fx egen læge eller skadestuen. Søg altid råd hos lægen, hvis der er noget du er i tvivl om.
Først og fremmest skal du vide, at det er de færreste, der får længerevarende følger efter en hjernerystelse. De fleste kommer sig uden mén, og der er en meget stor sandsynlighed for, at det også gælder for dig. I medierne fylder skræmmehistorierne – ikke historierne om alle dem, der får det godt igen. Derfor kan det virke som om, at der er en stor risiko for at få langvarige følger. Men heldigvis er det ikke sådan.
De første 24-48 timer
- Søg læge hvis du har slået hovedet
- Hvil dig. Sov hvis du har brug for det. Du skal helst få nogen til at vække dig hver 3.-4. time for at være sikker på, at du ikke har fået det værre.
- Hvis du får det værre, skal du omgående søge læge. Hvis du f.eks. bliver sløv, besvimer, kaster mere op, får tiltagende kraftig hovedpine eller får talebesvær.
- Lig ikke og hvil dig hele tiden. Du må gerne lave lette aktiviteter som ikke forværrer dine symptomer.
- Undgå skærme, alkohol, koffein og hård fysisk aktivitet
Mange får at vide, at de skal gå hjem i seng og hvile for nedrullede gardiner, ind til de er raske. Men det er ikke de nyeste anbefalinger. Meget tyder på, at man hurtigere får det bedre, hvis man veksler imellem hvile og aktivitet. Hjernen skal have hvile, men den skal også stimuleres en smule.
2 døgn til 3 mdr. efter
- Hvile og pauser. Mange er utålmodige i forhold til at blive raske, og har svært ved at holde fast i hvile og pauser. Du hjælper din hjerne meget ved at finde nogle gode hjernepauser, hvor hjernen får hvilet sig.
- Veksle mellem aktivitet og pauser/hvile. Hjernen må gerne udfordres en smule. Forsøg at starte op på hverdagsaktiviteter. Vær opmærksom på at starte op i det små og se, hvordan hjernen reagerer på det.
- Skærme: start op i det små og væn langsomt hjernen til skærme igen. Vær opmærksom på at skærme ikke er hjernepause – men derimod lidt udfordrende for hjernen.
- Vær rar ved dig selv og forsøg at acceptere situationen som den er lige nu.
- Gør afslappende ting som afspænding, gå en tur i naturen eller lyt til en lydbog hvis det føles rart.
- Hvis du efter 14 dage stadig har mange symptomer, kan du søge yderligere hjælp. For eksempel hos en fysioterapeut/osteopat med særlig viden om hjernerystelse, en neurooptometrist som kan vurdere dit samsyn, eller en psykolog hvis du oplever at være meget angst eller urolig over symptomerne.
Husk, at for langt de fleste bliver det helt godt igen. Jeg ønsker dig rigtig god bedring.
Du kan læse mere om hjernerystelse her, psykologisk behandling af hjernerystelse og energiforvaltning her.