Pårørende
At være pårørende kan være mange ting. Der er forskel på at være pårørende til børn og voksne. Forskel på om det er en pludseligt opstået sygdom eller ulykke, eller om det langsomt har udviklet sig over tid. Forskel på hvilket forhold man har til den, der er ramt.
Fælles for mange pårørende, uanset hvad, er dog, at livet bliver vendt på hovedet. Mange føler, at den syge kommer til at være først, hvor man måske før var mere lige. Det kan være svært at prioritere sit eget liv, interesser og helbred.
Ofte har den ramte fået mén, som også forandrer ens eget liv og forholdet til den ramte. Håb og drømme og forventninger til fremtiden skal måske tænkes på ny.
Hvad kan man selv gøre som pårørende?
Det er en god idé at bevare så meget som muligt af ens eget liv. Hvis man elsker sine fritidsinteresser, venner, familie eller arbejde skal man holde ved det, så godt man kan. Måske er der nogen i omgangskredsen, som kan hjælpe lidt til, så man får gravet noget tid ud til sig selv? For at kunne bevare energien til at være til stede over for den ramte, skal man passe på sig selv. Og det betyder konkret, at man sørger for at gøre ting, som man godt kan lide. Også selvom man måske lige nu ikke har den store lyst.
Måske er der så mange bekymringer og gøremål, at man ikke har samme glæde ved ting, som man havde før. Det er helt normalt. Man man hjælper sig selv, hvis man alligevel bliver ved med at gøre de ting, der tidligere var vigtige for én. I stedet for at vente på, at lysten og glæden kommer først. For på den måde hjælper man glæden og lysten lidt på vej.
Det er også en god idé at tale med sine nærmeste om, hvordan man har det. Nogen mennesker vil helst klare det hele selv, men man kan komme til at gøre sig sårbar. Hvis andre ved, hvordan man har det, kan de støtte én, og de kan måske hjælpe med nogle praktiske ting, som kan aflaste dig. Det kan være en god idé at kende til self-compassion, eller egenomsorg, så man kan tage sig af sig selv bedst muligt.
Hvornår skal du søge hjælp?
Det er individuelt, hvornår man synes, at man har brug for en psykolog. Det kan være, hvis du synes, at følelser og tanker fylder for meget i din hverdag, i forhold til hvordan du gerne vil leve dit liv. Det kan være, at du har brug for nogle nye redskaber i forhold til din situation. Eller en sparringspartner i forhold til hvordan du kan passe på dig selv – som alle sikkert opfordrer dig til, men som kan være så svært.
Du kan læse mere om praktiske oplysninger her og om min baggrund her. Læs mere om at være pårørende til et menneske med hjerneskade her, pårørende til mennesker med demens her, og om at være pårørende og stress her.